Studiestress i tal
Download NyhedsbrevStatistik
Nyere undersøgelser viser, at stressniveauet blandt danske studerende er stigende, og andelen af studerende med stress er reelt vokset fra 29,3% i 2013 til 41,3% i 2017. Presset kommer forskellige steder fra, og der er mange faktorer som fx forventningerne fra omverdenen og ikke mindst fra de studerende selv, hvilket er afgørende for deres trivsel og velvære.
Djøfs studielivsundersøgelse fra efteråret 2017 viser, at de studerende ofte føler sig pressede af egne forventninger om toppræstationer samt bekymringen om, hvorvidt de nu får de rette kompetencer på deres CV, før de er færdige på studiet.
Mikkel Medom Jørgensen, djøfbladet.dk
Vi er blevet meget individualiserede i den forstand, at vi har etableret en frihedsidé om, at vi står med den fulde kontrol over vores liv, og hvis man kan kontrollere alting, har man magt over alting – og har man det, har man også ansvar for alting.
Nicolai Halvorsen, studenterpræst ved KU
Jeg tror, meget af presset kommer fra forventningen om, at man skal optimere sine muligheder for at være attraktiv på arbejdsmarkedet, så man kan få et job bagefter. Jeg ville gerne have et studiejob, frivilligt arbejde og topkarakterer på samme tid.
Dicte Bjarup Thøgersen., studerende
Fra djøfbladet.dk "Studerendes stressniveau er steget markant de seneste år" (10/4 2018) af Mikkel Medom Jørgensen.
Læs hele artiklen her: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2018/4/studerendes-stressniveau-er-steget-markant.aspx/