Hvad er filmiske virkemidler?
Filmiske virkemidler er de tekniske og kunstneriske greb, som filmskabere bruger for at fortælle en historie og skabe bestemte stemninger, følelser eller budskaber. De omfatter bl.a. kameravinkler, lyd, lys, klipning og farvevalg.
Her er vores liste over centrale begreber. Brug listen med omhu ,og udvælg præcis de elementer, som er relevante for din analyseopgave.
Kameraføring og billedbeskæring
- (Super)total – viser hele miljøet; bruges ofte til at introducere en scene (kendes også som establishing shot).
- Halvtotal – Viser karakteren fra cirka knæene og op. Giver overblik overbåde personen og en del af omgivelserne. Anvendes ofte i dialogscener.
- Nær – fokuserer på ansigter eller objekter; bruges til at vise følelser eller detaljer.
- Ultranær – Viser en meget lille detalje, fx øjne, mund eller en hånd; bruges til at skabe intensitet, vise følelser eller understrege betydning.
- Over-the-shoulder – ofte brugt i dialogscener, skaber fornemmelse af deltagelse.
- Kamerabevægelse – fx panorering, tilt, zoom, krantur, drone, håndholdt, tracking; bruges til at følge handling eller skabe spænding.

Perspektiv
- Frøperspektiv – Filmet nedefra. Effekten gør, at elementer fremstår større og måske truende.
- Fugleperspektiv – Filmet oppefra. Effekten gør, at elementer fremstår små og måske ubetydelige.
- Normalperspektiv – Filmet i øjenhøjde. Effekten gør, at elementer fremstår almindelige.
- Skævt perspektiv (canted) – Filmet med kamera på ’skrå’. Effekten er, at elementer fremstår skæve, hældende og måske uhyggelige og fremmedgjorte.
Lys og farver
- High-key belysning – lyst og jævnt med korte skygger; ofte i komedier eller romantiske film.
- Low-key belysning – mørkt og kontrastfuldt med lange skygger; bruges fx i gyser- eller noir-genren.
- Farvetoner – varme farver (rød/gul) skaber varme og nærhed, kolde farver(blå/grå) skaber distance eller uro.
- Farvepalet – En filmproduktions valg af farvetoner, som går igen i en hel film fx Wes Andersons The Grand Budapest Hotel (2014), hvor farvepaletten bruges som tydelige markører for forskellige scener.
Lyd
- Diegetisk lyd (reallyd) – lyd der kommer fra filmens verden (dialog, lyde fra objekter).
- Ikke-diegetisk lyd (effektlyd) – fx underlægningsmusik eller fortællerstemme, som publikum hører, men karaktererne (måske) ikke gør.
- Lydbro – en lyd der går fra én scene til en anden og skaber sammenhæng.
- Psykologisk brug af lyd – forstærket og forvrænget lyd, som en person i filmen hører, og det skaber en stemning af, at personen fx har vrangforestillinger.
Klipning og tempo
- Krydsklipning – klip mellem to scener, der sker samtidig; skaber spænding.
- Langsom klipning – bruges ofte i dramatiske eller romantiske scener.
- Hurtig klipning – skaber intensitet, typisk i action- eller thrillerscener.
- Continuity klipning – en klippeteknik, der sikrer, at handlingen fremstår sammenhængende og naturlig for seeren, så tid, rum og bevægelser opleves som logiske og flydende.
Fortælleteknik
- Flashback/flashforward – giver publikum information om fortiden eller fremtiden.
- Voice-over (the voice of god) – en fortællerstemme som guider publikum gennem historien.
- Subjektiv kameravinkel (POV) – viser, hvad en karakter ser; bruges til at skabe identifikation.
- Set up og pay off – Der opbygges spænding, forventning, og det udløses på et tidspunkt i filmen. Fx anvendes denne teknik i krimigenren, hvor seerne er præsenteret for en rekvisit, som senere viser sig at skulle spille en centralrolle ift. handlingsgangen. Set up skaber spænding, og pay off skaber forløsning, men teknikken kan anvendes på mange måder.
Skuespil og karakterer
- Mimik og gestik – skuespillernes kroppe og ansigternes udtryk fortæller ofte mere end ord. Instruktørens instruktion af skuespillerne i en produktion har ændret sig over tid. Det vil sige, at vi opfatter gamle film som teatralske eller overdrevne, hvor man i nyere tid bruger andre teknikker for med småudtryk at vise store følelser. Især Hollywood er kendt for at benytte sig af skuespillere, som er trænet i method acting-metoden.
- Kostumer, make-up og rekvisitter – signalerer fx tid, sted og karakterens status eller personlighed. Det er især vigtigt i Hollywoods storproduktioner (med imponerende kostumer og vanvittigt dyre kulisser) som fx Gladiator (2000), Ben-Hur (1959), Cleopatra (1963) og Spartacus (1960).
Filmens bestanddele
En film er bygget op af flere visuelle lag. Det mindste element er framen, som er ét enkelt billede i en film (der typisk vises med 24 billeder i sekundet). En indstilling er den sammenhængende optagelse fra kameraet startes til det stoppes – altså ét ubrudt klip. Flere indstillinger kan tilsammen danne en scene, som udspiller sig ét sted i en sammenhængende handling. En sekvens består af flere scener, der tilsammen udgør en større handlingsenhed – fx en kamp, en rejse eller en følelsesmæssig udvikling.
Skal du skrive opgave om filmiske virkemidler? Så kontakt Opgaveakademiet her!