Eksamensproblemer i Coronaens tid

Det er overhovedet ikke let at være studerende, når Danmark lukker ned

Af Laura Hagemann
‍Det har kortsagt været utroligt frustrerende at være studerende under nedlukningen af Danmark i 2020. Universiteterne lukkede fra den ene dag til den anden midt i marts, og det samme gjorde naturligvis bibliotekerne. Semestret var knap nok kommet i gang, og lige pludselig var alting anderledes og slet ikke som forventet. Underviserne blev beordret til at digitalisere deres undervisning i al hast, kravene til de studerende forblev uændrede, og eksamensforventningerne var de samme.

Universiteternes kodex om ansvar for egen læring blev gang på gang understreget, og eksamensopgaverne skulle stadig afleveres uden ændring i studieordningerne, selvom adgangen til akademiske kilder og meget andet materiale var begrænset til de få værker, der kunne lånes som e-bøger. Enhver form for reel kildesøgning blev naturligvis umuliggjort. Frustrationerne peakede blandt de studerende (og sikkert også blandt underviserne).

Som resultat blev diverse eksamensopgaver flikket sammen efter bedste beskub ved spiseborde rundt om i de københavnske, indelukkede studielejlighed og på kollegieværelser med en eventuel opgavemakker med online (vi sender en venlig tanke til Teams, Google Meet, Zoom og andre velsignede online samarbejdsværktøjer) over højtaler og ved hjælp af en slidt bog om Bourdieus begrebsapparat gemt fra gymnasietiden.

Og resultaterne er selvfølgelig middelmådige, læringen minimal og frustrationerne i top. Det eneste jeg personligt tager med mig fra coronasemesteret er, at én ulykke sjældent kommer alene, og at man skal vogte sig for pandemier.

Og resultaterne er selvfølgelig middelmådige, læringen minimal og frustrationerne i top.
Laura Hagemann