Hjælp til den skarpe problemformulering

Gode råd til problemformuleringen

Problemformuleringen er en vigtig del af din opgave, for her beskriver du, hvilket videnskabeligt problem som interesserer dig, og som du vil undersøge. Det er ikke nok at skrive om et overordnet emne, find i stedet et bestemt fokus, som giver anledning til spørgsmål og undren.

Tre gode råd

- Din problemformulering skal være formuleret som et åbent spørgsmål. Lad være med at stille et simpelt ja-/nej-spørgsmål som: ”Bruger Shakespeare allitterationer i sine 154 sonetter?” eller ”Hvornår og hvor blev Slaget på Reden udkæmpet?”. For svarene ”ja” og ”1801 og ved Københavns Red” er for simple!
- Din problemformulering skal ikke være formuleret som et bredt spørgsmål som fx: ”Hvad er karakteristisk for den engelsksprogede litteratur fra 1564 til i dag?”. Det vil tage en evighed at besvare den slags spørgsmål, og emnet er så godt som uudtømmeligt.
- Din problemformulering skal indeholde ét overordnet spørgsmål med 3-5 underliggende problemstillinger.

Her er et eksempel på en problemformulering

Vær opmærksom på, at termerne opgave- og problemformulering ofte bliver brugt i flæng, og der er en del forvirring på området. Hvis du er i tvivl, skal du naturligvis spørge din vejleder.