Typiske sprogfejl: stedord + ligge/lægge + nogle/nogen

Kort om hyppige sprogfejl

Her er tre almindelige sprogfejl, som danskere ofte begår

Der findes en række sprogfejl, som vi danskere hyppigt kommer til at begå, når vi formulerer os mundtligt og skriftligt. Det kan være, at vi hverken kan høre eller se fejlene, fordi vores sprogøre ikke er stillet skarpt, eller også er vi måske ikke sikre på, hvad reglerne for korrekt sprogbrug faktisk er. Pudsigt nok er det omtrent de samme sprogfejl, vi alle begår.

Følg med her, så får du nyttige regler og gode eksempler, som kan hjælpe dig til et korrekt sprogbrug.

Hans, hendes eller sin?

Det kan i nogle tilfælde være svært at kende forskel på, hvornår man skal bruge fx hendes, hans og sin. En let huskeregel siger, at sin/sine/sit altid leder tilbage til ejeren (sætningens grundled), mens hendes/hans henviser til en anden eller noget andet.

Regel: 1) Brug sin, sit eller sine, når den, der ejer noget, er subjekt (grundled) i sætningen, og 2) brug hans eller hendes, når den, der ejer noget, ikke er subjekt

Eksempler på korrekt brug af pronomenerne (stedordene) hans, hendes, sin, sit og sine.

Hunden gravede sit (hundens eget) kødben ned i havens fjerneste hjørne.
Hunden gravede hans (en anden persons) kødben ned i havens fjerneste hjørne.
‍
Petersen ville gerne have sit (Petersens eget) kørekort tilbage.
Petersen ville gerne have hendes (en anden persons) kørekort tilbage.

Ida cyklede hjem på sin (Idas egen) cykel kl. 3 om natten.
Ida cyklede hjem på hendes (en anden persons) cykel kl. 3 om natten.

Johannes indspillede sine (Johannes' egne) nye musiknumre i et studie på Vesterbro.
Johannes indspillede hans (en anden persons) nye musiknumre i et studie på Vesterbro.

Overvej nøje, hvem ejermanden er. Er det Idas cykel, eller har hun måske lånt venindens? Og har hunden virkelig gravet nabohundens kødben ned - den slubbert?!

NB! Typiske fejl er:

Hr. Hansen tog hans hat og gik. - Tog Hr. Hansen virkelig en anden mands hat og ikke sin egen?
Hr. Hansen tog sin hat og gik. - Ja, her drejer det sig om Hr. Hansen egen hat
Ina tog hendes søsters kjole på. - Har hun taget en anden piges søsters kjole på?
Ina tog sin søsters kjole på. - Nu handler det om hendes egen søsters kjole.

Et godt råd: Brug din logiske sans, når du skal vælge stedord, og stil dig selv spørgsmålet - hvem ejer reelt det, du vil omtale? Er det Hr. Hansens hat, og er det Inas søsters kjole? Og hvis svaret er ja, så brug sin, sit eller sine alt efter antal og substantivets (navneordets) køn (en elle et). I flertal er det deres, der er det rigtige ordvalg som fx her: Kristian, Simon og Fie vil spise deres is med det samme.

Lige en ekstra bemærkning: Brug sin når grundleddet ikke er en person; dens eller dets kan dog også bruges.
‍Se eksemplerne:

Christians nye iPhone er god på grund af sin/dens store skærm.
Løbet var efter sin/dets ruteomlægning meget populært blandt ældre motionister.

‍

Ligge eller lægge?

Mange danskere har problemer med at kende forskel på ligge og lægge og kan ikke huske reglerne for, hvornår de to verber (udsagnsord) skal bruges.. Fejlen opstår, når vi bytter rundt på de to verber..

Regel: 1) Brug ligge uden objekt (genstandsled) og 2) lægge med objekt

Eksempler på korrekt brug af ligge:

Avisen ligger på spisebordet.
Isene lå i fryseren.
Barnebarnet lå i sengen.
Ansvaret ligger i lægens hænder.
Jeg har ligget og sovet i 4 timer.

Eksempler på korrekt brug af lægge:

Jeg lægger avisen (objekt) på spisebordet.
Far lagde isene (objekt) i fryseren.
Morfar lagde barnebarnet (objekt) i seng.
Patienten lægger ansvaret (objekt)i lægens hænder.
Jeg har lagt mig (objekt) til at sove i den øverste køje.

Huskeregel: 1) ligge er noget, der ligger stille og 2) lægge er en bevægelse

NB! Typiske fejl er fx:

Jeg har lagt i sengen i over en uge.
Jeg ligger nøglerne i postkassen.
Hønsene ligger mange æg hver dag.
De lå ikke mærke til , at lyset var tændt.

Bøjningerne:

At ligge bøjes: ligger, lå, har ligget
At lægge bøjes: lægger, lagde, har lagt

‍

Nogle eller nogen?

Det er irriterende, når vi ikke kan kende forskel på, hvornår det hedder nogle, og hvornår det hedder nogen, men somme tider kan vi alligevel godt høre, at der er noget i sætningen, der ikke lyder helt godt. Derfor er her et par nyttige regler for korrekt brug, der kan få dig til at lyde super skarp.

Regel: Nogle betyder et par, en del, visse eller enkelte

Eksempler på korrekt brug af nogle:

Vi så nogle (et par) gode tv-serier sammen i weekenden.
Hun fik nogle (et par/enkelte) lækre småkager til kaffen.
Nogle (et par/visse) gange bliver jeg vildt gal i skralden og råber højt.

Regel: Nogen betyder en eller anden, nogen overhovedet/nogen som helst

Eksempler på korrekt brug af nogen:

Jonas så ikke nogen (som helst) komme ind i huset efter kl. 14.
Hanne fik slet ikke nogen (overhovedet ingen) lækre småkager til kaffen.
Der er nogen (en eller anden), der har spist af min grød!

NB! Typiske fejl er fx:

Jeg har slet ikke nogle venner.
Banke, banke på, er der nogle hjemme?
Simon har nogen spidse blyanter i sit nye penalhus.

Et tip. Nogen svarer ofte til det engelske any, og nogle svarer ofte til some.

Hent masser af gode råd og regler på sproget.dk og ordnet.dk.