Hvad er appelformer?

Hvem opfandt appelformerne? 

Aristoteles identificerede tre appelformer – etos, logos og patos – som er grundlæggende retoriske virkemidler, der kan tages i brug for at overbevise et publikum.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) var en græsk filosof og videnskabsmand, der havde en enorm indflydelse på vestlig filosofi, retorik, logik, etik, politik, biologi og mange andre videnskaber - han var åbenbart en alsidig person. Aristoteles var elev af Platon og lærer for Alexander den Store.

De tre appelformer

Etos (troværdighed)

Etos handler om afsenderens troværdighed og autoritet. At afsender har en stærk etos betyder, at modtageren kan have tillid til afsenderen. Etos rummes ikke kun i teksten, men fungerer også uden for teksten.

Der findes to former for etos

Kontekstuel etos refererer til den troværdighed, en person har på baggrund af den bredere sammenhæng, han eller hun befinder sig i. Det kan være relateret til profession, social status eller historiske omstændigheder.
Eksempel: En professor i klimavidenskab, der taler om global opvarmning, har en stærk kontekstuel etos, fordi hendes akademiske baggrund giver hende autoritet inden for emnet.

Situationel etos er derimod den troværdighed, en person opbygger i en bestemt situation, uafhængigt af hans eller hendes generelle status. Det kan være baseret på adfærd, argumentation eller måden, der kommunikeres på i fx en tv-debat, en kronik eller et læserbrev.
Eksempel: En studerende, der holder en overbevisende og velforberedt tale om madspild ved en skoledebat, kan opnå en stærk situationel etos, selvom han eller hun ikke er en ekspert eller har en universitetsuddannelse på området.

Begge former for etos er vigtige i retorik, da de hjælper med at styrke en talers troværdighed og overbevisningskraft.

Logos (fornuft & logik)

Logos appellerer til modtagerens fornuft ved hjælp af fakta, statistik, redelig forskning eller logiske argumenter. Logos bruges ofte i videnskabelige tekster og debatindlæg. Logos skabes ikke kun i teksten, men fungerer også uden for teksten, idet vi tror på forskning og ikke på det enkelte eksempels magt. 
Eksempel: En professor siger: “Studier viser, at rygning øger risikoen for lungekræft med 85 %." Og denne anvendelse af logos vil trumfe andre, der påstår, at deres gamle farfar uden problemer røg i 70 år og blev 105 år.

Patos (følelser)

Patos vækker følelser hos modtageren fx glæde, vrede eller medfølelse. Patos er fx effektivt i reklamer, taler og politiske kampagner. Patos er bundet til teksten og eksisterer ikke udover teksten. Når vi i dag fx ser taler af Hitler og Mussolini, må vi nærmest trække på smilebåndet, fordi talerne virker hysteriske, overdrevne og nærmest pinlige - den effekt havde talerne nok ikke, da de i sin tid blev holdt. 
Eksempel: En velgørenhedsorganisation viser billeder af syge, afmagrede og apatiske børn for at få de kornfede danskere til at donere penge, så de ikke får dårlig samvittighed. 

‍

Skal du arbejde med appelformer?

Opgaveakademiet er klar til at hjælpe med at tydeliggøre, hvad de tre appelformer er, og hvad de kan.

Kontakt os.