Dækket direkte tale er en litterær teknik, hvor man gengiver en persons tanker eller tale uden at bruge direkte citater (anførselstegn). Det er en slags mellemting mellem direkte tale og indirekte tale.
Hvordan genkender man det?
- Talesproglige vendinger: Der bruges typiske talesprogsvendinger, som f.eks. "Nå, ja", "Pyha", "Sikken en dag", eller ufuldstændige sætninger.
- Følelsesmæssig ladning: Sproget afspejler ofte den person, der tænker eller taler, og giver et indblik i deres følelser og tanker.
- Manglende anførende verbum: Man kan ikke direkte se, at der er tale om en gengivelse af en ytring, da der ikke står et verbum som "sagde", "tænkte" eller lignende.
Hvorfor bruge dækket direkte tale?
- Livlighed: Det gør teksten mere levende og nærværende, da læseren kommer tæt på personernes tanker og følelser.
- Indre monolog: Det er en god måde at gengive en persons indre monolog eller strøm af bevidsthed.
- Variation: Det skaber variation i fortællestilen og undgår at teksten bliver for formel.
Eksempel:
- Direkte tale: "Jeg er så træt," sagde hun.
- Indirekte tale: Hun sagde, at hun var træt.
- Dækket direkte tale: Så træt hun var.
I det sidste eksempel hører vi direkte ind i personens tanker uden at der står et anførende verbum.
Hvornår bruges dækket direkte tale?
Dækket direkte tale bruges ofte i fiktion, hvor man ønsker at skabe en realistisk og levende fremstilling af personer og deres indre verden. Det er især udbredt i moderne litteratur.
Vil du have flere eksempler eller har du andre spørgsmål om dækket direkte tale?
Her er et andet eksempel fra en roman:
"Det kunne han ikke forstå. Hvorfor var hun så sur? Han havde jo bare spurgt, om hun ville have en kop kaffe."
I denne sætning hører vi hovedpersonens tanker om en situation. Vi får et indblik i hans forvirring og undren, uden at han siger det direkte til nogen.