Karakterkomedien er en undergenre af komedien, der fokuserer på at udstille og karikere uheldige, menneskelige karaktertræk og fejl. Den typiske karakterkomedie fremstiller en person med en overdreven eller latterlig egenskab, som skaber komiske situationer og ofte leder til en form for moralsk eller social kritik. Genren har en lang tradition og blev særligt udviklet i den klassiske europæiske teatertradition, hvor dramatikere som Jean-Baptiste Poquelin (1622-1673), bedre kendt som Molière, og Ludvig Holberg (1684-1754) satte deres præg.

Karakteristiske træk ved karakterkomedien

Karakterkomedien adskiller sig fra andre former for komedie ved dens fokus på individets særegne træk frem for handlingen i sig selv. Nogle af de mest fremtrædende træk ved genren inkluderer:

Overdrevne karaktertræk: Hovedpersonen er ofte drevet af en altoverskyggende fejl eller svaghed, såsom grådighed, forfængelighed, arrogance eller naivitet.
Satirisk præg: Karakterkomedien benytter humor til at kritisere samfundsmæssige normer og værdier.
En moralsk lektie: Ofte bliver den komiske hovedperson enten straffet eller lærer af sine fejl, hvilket understreger komediens pædagogiske formål.
Commedia dell'arte: Karakterkomedien henter også inspiration i en klassisk italiensk teaterform, der indeholder et galleri af faste karaktertyper fx Jeronimus, de unge elskende eller den skøre notar. Endvidere låner karakterkomedien også fald-på-halen-komikken.
Universelle temaer: Emnerne i karakterkomedier er ofte tidløse og kan genkendes på tværs af historiske perioder og kulturer.

Molière og Holberg som karakterkomediens mestre

Molière (1622-1673)

Den franske dramatiker Molière var en af de mest betydningsfulde skikkelser inden for karakterkomedien. Han kombinerede klassisk komedie med en skarp social satire og skabte uforglemmelige karakterer, der illustrerede menneskelige dårskaber. Et af hans mest kendte værker er Den gerrige (på fransk: L'Avare) (1668), hvor hovedpersonen, Harpagon, er en ekstremt nærig mand, hvis grådighed driver handlingen frem. En anden klassiker er Tartuffe (1664), hvor hykleriet hos en religiøs sjuft bliver udstillet på satirisk vis.

Ludvig Holberg (1684-1754)

Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg byggede videre på Molières tradition og skabte en række karakterkomedier, der tog udgangspunkt i samtidens skandinaviske samfund. Hans komedier fokuserede på overdrevent selvoptagede eller naive figurer. Et eksempel er Jeppe på Bjerget (1722), hvor bonden, Jeppe, udstilles som en mand, der lader sig forføre af magt og rigdom, men til sidst må erkende sin sande plads i samfundet. Et andet eksempel er Erasmus Montanus (1723), hvor den akademisk lærde, men naive, Rasmus Berg, ikke forstår, hvordan hans akademiske viden ikke nødvendigvis gør ham klogere i livet og får ham til at blive et bedre menneske.

Karakterkomediens formål og historisk kontekst

Karakterkomedien har ofte haft en dobbeltfunktion som både underholdning og samfundskritik. I oplysningstiden blev den brugt til at belære publikum om fornuft og dyd, og den var en vigtig del af det borgerlige teaters udvikling. Molière skrev sine komedier i en tid, hvor han ofte blev kritiseret af kirken og adelen, men hans stykker blev alligevel populære ved det franske hof. Holberg, der skrev i en tid præget af oplysningstidens idealer, brugte sine komedier til at udstille fx overdrevent snobberi, hypokondri, storhedsvanvid og uvidenhed i det danske samfund. Hovedpersoners fordrejede og vanskelige karaktertræk skaber en masse morsomme forviklinger, og komedierne ender naturligvis med, at fornuften sejrer. På den måde dyrker Holbergs komedier nogle af oplysningsprojektets grundideer.

Eksempler på karakterkomedier

Den gerrige af Molière: Hovedpersonen, Harpagon, er en karikatur af grådighed.
Tartuffe af Molière: Hovedpersonen, Tartuffe, er et billede på religiøst hykleri.
Jeppe på Bjerget af Holberg: Jeppe er et eksempel på en svag karakter, der forføres af illusioner om magt.
Erasmus Montanus af Holberg: Erasmus er en naiv akademiker, der ikke forstår den virkelige verdens dynamikker.

Vellykkede opsætninger på danske scener og filmatiseringer

Karakterkomedien har gennem tiden haft en stærk tilstedeværelse på danske teaterscener. Holbergs værker har især haft en central plads i dansk teatertradition og bliver jævnligt opført på teatret.

Jeppe på Bjerget har været sat op utallige gange på Det Kongelige Teater og andre scener, hvor skuespillere som Osvald Helmuth, Jesper Klein, Thure Lindhardt og Frederik Cilius har givet mindeværdige og meget populære fortolkninger af hovedrollen. Den nyeste Jeppe på Bjerget-forestilling på Det Kongelige Teater (2025) med F. Cilius som Jeppe har jo nærmest været udsolgt fra dag et.
Erasmus Montanus har været en fast del af den danske teaterkanon, ofte med moderne opsætninger, hvor satire og humor bruges til at relatere historien til nutidige samfundstemaer.

Også på film- og tv-fronten har karakterkomedien været genstand for vellykkede fortolkninger. Holbergs Jeppe på Bjerget blev filmatiseret (1981) med Kaspar Rostrup som instruktør og med Buster Larsen i hovedrollen, hvilket blev en stor succes. Filmen formåede at kombinere Holbergs tidløse komik med en moderne sårbarhed. I 1973 producerede Dansk tv-teater Erasmus Montanus med Erik Wedersøe i rollen som Rasmus Berg (navnet Erasmus Montanus er blot en oversættelse til latin), der er blevet så overbevist om sin egen ufejlbarlige klogskab efter blot kort tid på Københavns Universitet, så da han vender hjem med høje tanker om eget værd sætter det gang i handlingen, der indbefatter en grædende forlovet, skuffede forældre, en snusfornuftig bror, en uduelig degn og en løjtnant, der til sidst banker noget fornuft tilbage i Rasmus’ hoved. Kaspar Rostrup instruerede også denne Holberg-forestilling til tv.

Derudover har flere danske komediefilm trukket på karakterkomediens tradition fx i film som Baronessen fra benzintanken (1960), Olsen-banden-serien (1968-1998) og et væld af Dirch Passer-film, hvor karakterernes overdrevne karaktertræk og vanvittige indfald driver handlingen frem og får rørt publikums lattermuskler.

Karakterkomedien er stadig relevant i dag, da den fortsat bruges i både teater, film og tv-serier til at udstille menneskelige indbildninger og svagheder og samfundets absurditeter på en humoristisk måde.