Hvad er knækprosa?

Knækprosa er en lyrisk form, der ligger mellem poesi og prosa. Det er digte, der ofte er skrevet i et talesprogslignende format uden fast rytme eller rim, men hvor linjerne er "knækket" for at skabe en særlig effekt. Formen gør det muligt at arbejde med pauser, rytme og betoninger på en mere fri måde end i traditionel poesi.

Karakteristika ved knækprosa

Talesprog: Denne form for lyrik bruger et hverdagsagtigt og direkte sprog.

Ingen faste regler: Der er ingen faste rim eller metriske mønstre.

Visuelt udtryk: Linjerne er "knækket", så teksten fremstår som et digt, selv om den læses som prosa.

Hverdagsliv og realisme: Ofte handler digtene om kvindeliv, dagligdag, konflikter, uro, tanker og refleksioner.

Hvornår blev knækprosa populært?

Knækprosa var især populært i 1960'erne og 1970'erne, hvor det blev brugt af modernistiske og systemkritiske digtere. Det var en tid præget af opbrud, nytænkning og eksperimentering med sprog, form og indhold.

Kritik af knækprosa

Da knækprosa først blev introduceret, delte det vandene.
- Kritikere mente, at det ikke var "rigtig" poesi, men blot en smart måde at skrive prosa med linjeskift. Måske kunne kritikerne ligefrem se knækprosa som en form for nødløsningspoesi for talentløse digtere.
- Fortalere roste, at formen var mere fri og ægte, fordi den ikke var bundet af gamle lyriske traditioner. De nye digterstemmer ville noget helt andet end at udfolde sig i en form for lyrisk spændetrøje, der hørte en gammeldags og mandsdomineret tid til.

Vita Andersens knækprosa

Vita Andersen var en af de mest markante forfattere inden for knækprosa, især i 1970'erne. Hendes digtsamling Tryghedsnarkomaner (1977) er et godt eksempel på denne stil. Hendes digte er ofte skrevet i et enkelt, hverdagsagtigt sprog, der fokuserer på det moderne menneskes (læs: kvindes) ensomhed, usikkerhed, barndom, samliv og længsel efter bekræftelse og at høre til.

Her er et uddrag fra digtet “Søndag” i Tryghedsnarkomaner, som viser hendes typiske stil:

bagefter kører vi ud i en skov
og går en tur
vi går hånd i hånd
vi smiler til hinanden
vi har fået det ligesom vi gerne ville
vi har ikke mere at tale om
bagefter kører vi hjem og spiser frokost
stegte sild i eddike leverpostej med bacon og ost
du drikker to øl
jeg drikker en

Stilen er gentagende, sproget er enkelt og følger ikke reglerne for korrekt sprogbrug ved fx at ignorere tegnsætningsreglerne. Stemningen i digtet opleves nærmest staccato - læseren holder nærmest vejret med overfloden af de korte helsætninger, og brugen af personlige pronominer og substantiver forenkler og koncentrerer udtrykket.

Hvad kendetegner Vita Andersens knækprosa?

Gentagelser: Digtene bruger ofte gentagelser for at understrege følelser som tomhed, længsel og frustration og det repetitive i livet.
Hverdagsliggørelse: Digtene fokuserer på daglige, trivielle oplevelser i typiske (kvinde)liv i middel- og arbejderklassen og på de tanker om kvinderoller og identitet, som var oppe i tiden.
Minimalistisk stil: Der er ingen unødige beskrivelser – stilen er ultrakortfattet, direkte og let at forstå. Der er her reelt tale om en form for sproglig og udtryksmæssig reduktion. Men det læserne skal huske, er, at jo mere minimalistisk, jo mere overlades det til læserne selv at finde frem til forklaringerne.

Vita Andersens digte var meget populære (og det er de stadig), fordi de talte til især unge kvinder, der kunne genkende sig selv i skildringerne af usikkerhed og behovet for anerkendelse og forandring.

Kontakt Opgaveakademiet, når du får brug for hjælp til at forstå, hvad knækprosa er og kan, skal have hjælp til at skrive en opgave om denne specielle lyriske genre, eller vil dykke ned i 70’ernes litteratur i Danmark.

‍