Hvad er lyrik og epik?

Lyrik og epik er to af de tre klassiske litterære hovedgenrer (den tredje er drama).

Lyrik er ofte kendetegnet ved at synes stillestående og uden handlingsgang. Der kan være rytme, rim, klang og billedsprog. Lyriske tekster, som fx digte og sange, fokuserer ofte på følelser, refleksioner, sanseindtryk, stemninger, og indholdet kan primært foregå i det indre hos en eller flere af personerne.
Epik er fortællende og formidler typisk en historie med personer, konflikter, handlingsgang med en tidsmæssig udvikling. Episk litteratur findes i mange former som fx folke- og kunsteventyr, folkeviser, sagaer, sagn, myter, noveller og romaner.

Eksempler på episke genrer:

Roman
Novelle
Fortællinger
Eventyr
Myter

Eksempler på lyriske genrer:

Digt
Sangtekst
Sonet
Ode
Salme
Haiku

Det kan ind imellem være svært at huske forskel på lyrik og epik. Husk derfor, at epik kort sagt har fokus på at fortælle en historie, hvorimod lyrik snarere har en form for stilstand, hvor følelser, stemninger, sansninger og beskrivelser får overtaget bl.a. ved brug af metaforik og andre sproglige figurer. Bemærk også, at en episk tekst sagtens have lyriske elementer og omvendt, men én form vil ofte dominere.

Eksempel på tekstuddrag fra folkeeventyret Kong Lindorm, der er episk

Der var en konge, som havde så dejlig en dronning. Den gang de havde bryllup og gik til sengs den første nat, da var der ingenting skrevet på deres seng; men da de stod op, stod der skrevet på den, at de ingen børn skulle have sammen. Det blev kongen meget bedrøvet over, men dronningen endnu mere: hun syntes, det var så tungt, at de ingen arving skulle have til deres rige.

‍
(Kilde: Kong Lindorm er optegnet af adjunkt N. Levinsen i 1854 efter Maren Mathisdatter i Fureby ved Løkken. Her genfortalt efter Axel Olriks Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde (1913), AT 433B.)

Der er allerede fra indledningen sat turbo på handlingen. Her får vi starten på et royalt ægteskab, hvor de to unge nygifte håber på en stor børneflok og en videreførelse af den kongelige æt, men ved en eller anden magisk besværgelse får de to et varsel om, at det nok ikke kommer til at ske. Dette eventyr falder derfor også i underkategorien trylleeventyr.

Og så er scenen sat for kloge koners gode råd og egennyttige dronninger, der i første omgang kommer til at skabe en del problemer for kongeparret. Deres førstefødte viser sig nemlig at være en uregerlig prins i en uhyrlig monsterslangekrop, og denne slange (Lindormen) æder sig igennem de nærmeste kongerigers døtre, når de tror, de er blevet udvalgt som ægteskabsmateriale og skal giftes. Læs hele eventyret for at se, om der mon i dette eventyr er en happy ending.

Eksempel på tekstuddrag fra “Nu falmer skoven”, der er lyrisk

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

‍
(Kilde: N.F.S Grundtvigs “Nu falmer skoven” strofe 2 fra 1844)

I strofe 2 skaber Grundtvig en tydelig stemning af, at landbruget følger en årsrytme, hvor såning og høst følger årets gang. Her er kornet først som guld, og senere hen bliver markerne sorte, når kornet er høstet, og året går på hæld (ligesom livet). Der bliver brugt billedsprog, og aks og vipper bliver besjælet og får liv. Formen er fast med fire verselinjer i hver strofe, og der bliver brugt krydsrim (ABAB) med mandlig udgang dvs. trykfast stavelse som i guld/muld, og kvindelig udgang med bolde/golde med trygsvag sidste stavelse.

Her kan du læse mere om “Nu falmer skoven” af Grundtvig med fokus på semantiske skemaer.

Kontakt Opgaveakademiet

Skal du skrive en opgave, hvor du skal benytte dig af begreberne epik og lyrik, så kontakt os, for vi har styr på den slags. Vi ved også, hvordan man anvender epik og lyrik i arbejdet med tekster, og hvornår det er vigtigt at kende forskel på de to.