Ødipuskomplekset er et psykoanalytisk begreb introduceret af Sigmund Freud (1856-1939) omkring år 1900. Ødipuskomplekset beskriver et barns ubevidste seksuelle tiltrækning til moren og rivalisering med faren for at vinde sin mors gunst (den omvendte version af ødipuskomplekset kaldes elektrakomplekset, og her handler det om en datters forelskelse i sin far).
Begrebet stammer fra den græske myte om Kong ødipus, der uforvarende dræber sin far og gifter sig med sin mor. Freud brugte denne myte som en metafor for de psykologiske konflikter, som ifølge ham opstår i et barns udvikling omkring 3-6-års alderen (den falliske fase).
Kendetegn hos en patient med ødipuskompleks
Hvis en person ikke bearbejder og løser dette kompleks korrekt i barndommen, kan det ifølge Freud føre til neuroser, usunde relationer og problemer med autoritetsfigurer senere i livet. Tegn på et uløst ødipuskompleks kan være:
En stærk afhængighed eller idealisering af moderen for mænd.
Vanskeligheder med at etablere sunde romantiske relationer i voksenlivet.
Skyldfølelse eller indre konflikter ved seksuelle følelser.

Eksempler på ødipuskomplekset som tema
Hamlet (1603) af William Shakespeare
Hamlet er et af de mest kendte eksempler på et ødipalt drama. Hamlet sørger dybt over sin fars død og er ekstremt forarget over sin mors meget hurtige ægteskab med Claudius - Hamlets onkel. Freudianere tolker dette som, at Hamlet ubevidst identificerer sig med sin onkel – den nye faderfigur – men føler skyld og afsky over sine egne mulige ødipale ønsker. Hamlet vil måske gerne være i onklens sted (altså moren seng) og skal hævne sin fars død, men tvivler i bund og grund på sit projekt og rolle.
Ødipus Rex (opført ca. 429 f.Kr) af Sofokles
Dette er selve grundfortællingen bag ødipuskomplekset. Kong Ødipus opfylder en profeti, der siger, at han vil dræbe sin far og gifte sig med sin mor. Da han opdager sandheden, stikker han sine egne øjne ud i fortvivlelse. Temaet om skæbne, skam og fortrængte ønsker er centralt i dette værk.

Løvernes Konge (1994) udgivet af Disney
Løvernes Konge er en remediering af Hamlet. Tegnefilmen har samme tema. Kort sagt skal løven Simba hævne sin fars ‘mord’, som er begået af onklen Scar - en rigtig luskebuks, der i sit ydre ser mølædt og arret ud. Scar er en klassisk skurk, som er lige så grim indvendig som udvendig. Simba (modsat Hamlet) lykkes med at hævne sin fars død, dog er Simba ikke interesseret i at ligge i lag med sin fars løve-harem, da han kun har øjne for for løvinden Nala. Det er en brug af ødipuskomplekset uden de incestuøse undertoner.