Hvem er Thit Jensen?

Thit Jensen slår hårdt med sin kritik af det patriarkalske samfund i sin tid. Hun er så kendt, at hun også indgår i TV-serien Matator (1978-1982) (dog ikke ved navns nævnelse, men vi ved godt, hvem der er tale om). Denne unavngivne kvindeforkæmper bliver inviteret til at holde foredrag på Postgaarden, og så bliver der ballade og voldsom debat i borgerskabets indelukkede stuer - der er nye tider på vej.

Thit Jensen – forfatter, debattør og foregangskvinde

Baggrund og opvækst

Thit Jensen blev født den 19. januar 1876 og døde den 14. maj 1957. Hun var søster til forfatteren Johannes V. Jensen. Thit Jensen blev døbt Maria Kirstine Dorothea Jensen, men tog tidligt navnet Thit – et kælenavn fra barndommen.

Forfatterskabet

Thit Jensen debuterede som forfatter i 1903 med romanen To Søstre og udgav i løbet af sit liv over 40 bøger. Hun er især kendt for sine historiske romaner, der handler om stærke kvinder og deres kamp for selvstændighed.

Hendes romaner er kendetegnet ved livlige beskrivelser, dramatiske plots og et stort engagement for kvinders vilkår gennem historien.

Kampen for kvinders rettigheder

Ved siden af sit forfatterskab var Thit Jensen en passioneret forkæmper for kvinders rettigheder. Hun engagerede sig især i kampen for:

-Prævention og seksualoplysning, så kvinder kunne få kontrol over deres egen krop og antallet af børn (særligt i ægteskabet).
-Ægteskab og økonomisk uafhængighed, hvor hun argumenterede for, at kvinder ikke skulle være økonomisk afhængige af deres mænd.

Hun holdt hundredvis af foredrag rundt i landet og var en vigtig stemme i den offentlige debat. Nogen så hende som en trussel mod de traditionelle kønsroller, mens andre hyldede hendes mod og viljestyrke.

Et eksempel på en kvindes skæbne

Thit Jensen udgav novellen "Hun døde i sit kald" i 1916, og den handler om en ung kvinde, der gifter sig med mand, som ejer en mølle og et bageri, i begyndelsen går det godt, men efterhånden lider forholdet under, at han dominerer det totalt. Hun trækker møllen, fordi han vil spare på æslet, hun hjælper i bageriet og butikken og føder det ene barn efter det andet. Ægtemanden (derimod) nyder godt af hustruens slavearbejde og har tid nok til at gøre en af pigerne i huset gravid. En dag tager ægteparret på tur, hun er højgravid, og han vil egentlig bare imponere nogle venner (og er ikke taget på tur for sin gravide kones skyld), undervejs bliver de uenige, og ægtemanden langer ud efter hende og sparker hende i maven, resultatet bliver, at hustruen går i fødsel, og både barn og mor dør. Ved begravelsen messer præsten, at døden var en form for præmie for godt hustruskab, fordi hun åbenlyst har lagt så stor energi i moder- og hustrurollen, at hun ville betale med livet. På den baggrund får titlen en grum ironisk klang.

Thit Jensen i dag – hvorfor er hun stadig relevant?

Thit Jensen bliver i dag anerkendt som en af Danmarks vigtigste kulturpersonligheder i det 20. århundrede. Hendes kamp for kvinders rettigheder har været med til at bane vejen for den ligestilling, vi har i dag, og hun nævnes ofte i forbindelse med den tidlige kvindebevægelse i Danmark.

Thit Jensens kamp for kvinders rettigheder og hendes kraftfulde og særegne stemme i den offentlige debat gør hende stadig højaktuel, ikke mindst i en tid, hvor diskussionen om køn, ligestilling og kvinders ret til at bestemme over egen krop igen stadig fylder i samfundet.

Skal du skrive en opgave om Thit Jensen?

Opgaveakademiet elsker Thit Jensen og er derfor klar med hjælp, hvis du skal skrive en opgave. Kontakt os her.