Kommasætning er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at din tekst bliver forstået korrekt. Det er ligesom skiltene i trafikken: De fortæller os, hvordan vi skal bevæge os gennem teksten. Uden kommaer kan det blive svært at se, hvor sætningerne begynder og slutter, og hvilken betydning de forskellige ord og sætninger har i forhold til hinanden.
Kommaer er som vejvisere i en tekst. De sørger for, at læseren ikke kører den forkerte vej og ender et helt andet sted, end du havde tænkt dig. Kommaer hjælper med at skabe tydelige pauser i teksten og gør det nemmere for læseren at følge med i tankerne. Placeringen af et komma kan ændre betydningen af en sætning helt. For eksempel: "Jeg vil gerne spise, Ebbe" betyder noget andet end "Jeg vil gerne spise Ebbe". Korrekt kommasætning er et tegn på, at du har styr på det danske sprog og at du tager din læser alvorligt.
Gældende kommaregler i dag
Kommareglerne kan virke lidt som en jungle, men der er nogle grundlæggende principper, der kan hjælpe dig med at sætte kommaer korrekt. Husk dog, at der altid kan være undtagelser og nuancer, så det kan være en god idé at konsultere en grammatikbog eller en sproglig rådgiver, hvis du er i tvivl om et bestemt tilfælde.
Her er nogle af de vigtigste kommaregler:
- Komma mellem helsætninger: Når du forbinder to selvstændige sætninger med ord som "og", "men", "eller", "for", "så" eller et kolon, skal der sættes komma før konjunktionen.
Eksempel: Jeg kan godt lide at læse, men jeg foretrækker at se film.
- Komma ved opremsninger: Når du opsummerer flere elementer, skal der sættes komma mellem dem.
Eksempel: Jeg købte æbler, pærer, bananer og appelsiner.
- Komma omkring indskudte sætninger eller ord: Når du indskyder en bemærkning eller en forklaring i en sætning, skal du sætte komma omkring den.
Eksempel: Han var, trods alt, en god ven.
- Komma ved tillægsled: Når et tillægsled står efter det ord, det hører til, skal der sættes komma foran det.
Eksempel: Bogen, som jeg læser, er meget spændende.
- Komma ved henvendelser: Når du henvender dig direkte til en person, skal du sætte komma efter henvendelsen.
Eksempel: Peter, kan du række mig saltet?
Andre vigtige kommaregler:
- Komma foran "at" efter udsagnsord: Der skal sættes komma foran "at", når det indleder en ledsætning efter et udsagnsord.
Eksempel: Jeg tror, at det vil regne i morgen.
- Komma foran "som" og "der": Der skal sættes komma foran "som" og "der", når de indleder en ledsætning, og når de kan byttes om med hinanden.
Eksempel: Bogen, som jeg læser, er meget spændende. (Bogen, der jeg læser, er meget spændende.)
Husk: Dette er kun en oversigt over nogle af de vigtigste kommaregler. Der findes mange flere nuancer og undtagelser. Det bedste råd er at øve sig meget og læse gode tekster for at få en følelse for, hvordan kommaer bruges i praksis.
Du kan altid rådføre dig med Dansk Sprognævn for at finde de gældende regler for det danske komma: https://dsn.dk/hjaelp-til-dansk/kommaoevelser/komma-det-korte-overblik/
Grammatisk komma
Det grammatiske komma er en måde at sætte kommaer i en tekst på, der følger bestemte grammatiske regler. Ved at forstå disse regler kan du sikre, at dine tekster bliver tydelige og letlæselige. I Danmark har vi traditionelt set altid benyttet os af det grammatiske komma.
Det grammatiske komma bruges især til at adskille selvstændige sætninger og for at tydeliggøre sætningers opbygning. Det er med andre ord et værktøj til at skabe overblik og struktur i din tekst.
Det nye komma
Nyt komma var et forsøg på at forenkle og præcisere reglerne for kommasætning på dansk. Det blev introduceret i 1996 som et alternativ til det traditionelle grammatiske komma.
I modsætning til det traditionelle komma, hvor der ofte blev sat komma foran ledsætninger (startkomma), var hovedreglen i nyt komma, at man kun skulle sætte komma efter ledsætninger (slutkomma). Dette skulle gøre kommasætningen mere konsekvent og lettere at forstå.
Hvorfor blev nyt komma afskaffet?
Selvom nyt komma havde mange tilhængere, blev det formelt afskaffet i 2004. Der var flere årsager til dette:
- Modstand: En del sprogforskere og brugere af sproget var skeptiske over for de nye regler.
- Forvirring: Overgangen til et nyt system skabte forvirring og usikkerhed.
- Politisk pres: Der var politisk pres for at bevare det traditionelle komma.
Hvad gælder i dag?
I dag har vi en mere fleksibel tilgang til kommasætning. Det er valgfrit at sætte startkomma foran ledsætninger. Dog anbefalede Dansk Sprognævn i mange år, at man undlod at sætte startkomma. Med udgivelsen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen i 2024 er denne anbefaling dog bortfaldet.
Hvordan kan Opgaveakademiet hjælpe dig med komma?
Du kan få personlig feedback på dine tekster, hvor en vejleder gennemgår dine kommafejl og forklarer de korrekte regler. Opgaveakademiet tilbyder øvelser og træningsopgaver, der hjælper dig med at styrke din forståelse af kommareglerne. Har du svært ved at forstå en bestemt kommaregel, kan en vejleder gå i dybden med denne og give dig eksempler. Undervisningen tilpasses dit niveau, så du får den rette udfordring. Du kan få gode råd og tips til, hvordan du undgår de mest almindelige kommafejl og bliver mere sikker i din kommasætning.
Opgaveakademiet kan give dig den nødvendige viden og øvelse, så du kan blive mere sikker i din kommasætning og dermed forbedre kvaliteten af dine tekster. Og vores kommakursus er en klar anbefaling.