Kvinder ingen adgang - litteraturkanon i gymnasiet er en anakronisme

Regeringens beslutning om at modernisere den danske litteraturkanon er et nødvendigt og længe ventet skridt mod en mere repræsentativ og inkluderende liste over forfatterskaber. Den nuværende kanon fra 2004 indeholder kun én kvindelig forfatter, Karen Blixen, blandt de 14 navne. Det er en påfaldende ubalance, der ikke afspejler den rige litterære arv, som danske kvindelige forfattere har bidraget til gennem tiden.

Kvinder hører i høj grad til i gymnasiets litteraturkanon

Forfattere som fx Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Marie Bregendahl, Thomasine Gyllembourg, Vita Andersen, Thit Jensen og Olga Ravn har alle haft (og har stadig) afgørende betydning for dansk litteratur. Deres værker behandler emner som kønsroller, samfundsforhold og eksistentielle temaer, som er lige så relevante for unge i dag, som de var, da de blev skrevet. At inddrage flere kvindelige forfattere i kanonen ville derfor ikke blot være et spørgsmål om ligestilling, men også om at give gymnasieelever et mere nuanceret billede af dansk litteraturhistorie - verden blev nemlig ikke kun skabt af mænd.

Udenlandske forfattere i en nyrevideret litteraturkanon

Derfor er det positivt, at regeringen ønsker at inkludere udenlandske forfattere i en nyrevideret litteraturkanon. Dansk litteratur har altid været påvirket af internationale strømninger, og eleverne vil have gavn af at møde værker af store, nordiske forfattere som Maj Sjöwall & Per Wahlöö, Selma Lagerlöf, Edith Södergran, Astrid Lindgren, Mikael Niemi, Stieg Larsson og Karl Ove Knausgård. Disse forfattere bidrager med vidt forskellige genrer og perspektiver, der kan sætte den danske litteratur i kontekst og skabe en større forståelse af verdenslitteraturen som helhed.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har desuden foreslået at reducere den obligatoriske liste til otte forfatterskaber, mens en supplerende liste på 30 danske og nordiske forfattere vil give lærerne frihed til at vælge 12 af dem. Dette kan give en større fleksibilitet i undervisningen, men det er afgørende, at de valgte forfatterskaber repræsenterer både køn, social baggrund, politisk ståsted og forskellige litterære traditioner.

Hvis den nye kanon virkelig skal afspejle det samfund, vi lever i, bør den ikke kun inkludere flere kvindelige og udenlandske forfattere, men også sikre en bredde i de tematikker og litterære stilarter, der præsenteres for eleverne. Kun på den måde kan vi skabe en litteraturkanon, der er tidssvarende, inkluderende og inspirerende for fremtidige generationer af læsere.

En litteraturkanon skal da være nuanceret, relevant og repræsentativ

At Danmark får en revideret litteraturkanon, betyder, at vi tager et vigtigt skridt mod en mere nuanceret og repræsentativ forståelse af vores litterære arv. En moderniseret kanon kan give eleverne et bredere perspektiv på dansk litteratur ved at inkludere flere kvindelige forfattere, mere diversitet og udenlandske stemmer, der kan berige forståelsen af både dansk og global kultur.

Det er positivt, fordi det sikrer, at litteraturundervisningen ikke forbliver statisk, men udvikler sig i takt med samfundet. Ved at inddrage forfattere som fx Thit Jensen, Inger Christensen og Marie Bregendahl får vi flere kvindelige erfaringer med i fortællingen om dansk litteratur. 

Denne revidering af kanonen vil styrke litteraturens relevans i undervisningen og gøre den mere inkluderende. Det er en mulighed for at vise eleverne, at litteratur ikke kun er en spejling af fortiden, men også en dynamisk og levende del af den kultur, vi er en del af i dag.

‍