Så er sommeren atter over os, og derfor får I en solskinshilsen fra Opgaveakademiet
Vi glæder os til nye opgaver efter sommerferien, og vi har plads i kalenderen fra midten af august.
Vi sender hermed et tilbud til jer, vores nyhedsbrevsfølgere: Hvis man har brug for hjælp til en skriftlig opgave, kan man få 15 % rabat, og det eneste, I skal gøre, er at skrive kodeordet ’HJÆLP!’ i vores kontaktformular på hjemmesiden og sende den til os. Koden kan benyttes en gang, og tilbuddet gælder til og med den 20. august 2023.
Som en opmuntrende sommerferiehilsen sender vi også her den sorte liste over typiske sprogfejl, som vi alle begår i flæng og gerne må undgå.
Den sorte liste
Yndling/Yngling Du har fx en yndlingsfætter, og han er dermed en af dine favoritter blandt fætrene. Din fætter kan også være en yngling, men det betyder, at han er en ung mand.
Nødt/Nød Du er nødt til at spise en nød, fordi det er sundt. Nødt er noget, du nærmest er tvunget til (og som er meget vigtigt), og en nød er en frugt med en hård skal.
Ligge/Lægge Hønen lægger æg, og hønen ligger på reden. Lægger er en aktiv handling (med et objekt), og ligger er lig med en form for stilstand.
Sammenskrivning af substantiver Her er to eksempler: Farmor bor i sin ældrebolig, og farmor bor i sin ældre bolig. Begge sætninger er egentlig korrekte, men de har forskellige betydninger, da farmor bor i forskellige boligtyper alt efter, om substantivet er sammenskrevet eller ej.
Opgaveakademiet giver en hånd.
At vide/afvide Jeg har fået afvide, at… er en almindelig fejl, og det skal i virkeligheden hedde: Jeg har fået at vide, at… De to lyder næsten ens, og derfor er misforståelsen opstået. Afvide findes ikke i det danske sprog.
Massere/Masse(r) Massere er en afsmitning fra talesproget, hvor ’masser af’ opfattes som ’massere’. Det, man rent faktisk mener, er fx masser af mad og ikke massere mad. Stavekontrollen i Word fanger ikke denne fejl, da ordet massere betyder at give massage.
Genitiv (ejefald) På engelsk bruger man apostrofgenitiv (’/’s) fx ved personer, og det har en afsmittende effekt på dansk, hvor vi ofte kommer til at gøre det samme, især når det handler om navne på caféer, butikker etc. Det hedder således ikke Jytte’s kattehjem, men Jyttes kattehjem (NB! Vi bruger dog apostrofgenitiv på dansk, når et ord ender på s, x eller z som i fx Anders’ cykel, Føtex’ åbningstider eller moderne jazz’ udvikling).
Omkring/Om Mange taler omkring, at de ved noget omkring noget, som handler omkring noget vigtigt – og det er virkelig træls. Korrekt hedder sætningen: Mange taler om, at de ved noget om noget, som handler om noget vigtigt. Hvis du vil bruge omkring, skal det handle om noget konkret. Du kan fx godt sidde omkring et bål eller gå omkring juletræet, og renten ligger omkring 4 %.
Spændende/Spænende/Spændene (ja, kært barn har mange navne). Du kommer spænende hen ad vejen for at se det spændende optog. Spænende er et verbum og betyder at løbe virkelig stærkt, hvorimod spændende betyder rigtig interessant og er et tillægsord. Spændene er bestemt flertal af et spænd.