Opgaveakademiets filosofi og metode
Når Opgaveakademiet hjælper kunder med at skrive og opbygge opgaver uden stress og følelsen af utilstrækkelighed, ved vi, at det er vigtigt at kombinere tekniske skrivefærdigheder med en støttende tilgang i en god tone.
Her er nogle konkrete tilgange og metoder, som vi anvender:
1. Vi skaber et trygt læringsmiljø
Vi forholder os altid tålmodige og opmuntrende.
Vi anerkender kunders indsats i skriveprocessen og har ikke kun fokus på resultatet.
Vi hjælper kunder med at forstå, at skrivning er en proces, ikke et medfødt talent, man bare ’har’ eller ’ikke har’.
2. Vi opdeler processen i små, overskuelige trin
Opgaveforståelse: Vi gennemgår opgavekravene sammen.
Brainstorming: Vi laver en idéudviklingssession med kunder uden fokus på korrekthed.
Disposition: Vi hjælper kunder med at lave en struktur for opgaven, så de ved, hvad de skal skrive hvor, og hvor lange afsnittene skal være.
Skrivning uden perfektionisme: Vi tager os af korrekturlæsningen, så kunder behøver ikke at fokusere på småfejl i første omgang. Hvis kunder selv ønsker at stå for den endelige korrekturlæsning, så overlader vi det trygt til dem.
Organiseret skriveproces: Vi tager kunder i hånden og støtter dem i de forskellige dele af opgaven, fx anbefaler vi altid, at man skriver litteraturliste løbende og husker at sætte kildehenvisninger ind i teksten med det samme.
3. Vi hjælper med at håndtere skriveblokering, stress og specialesump
Vi viser gerne kunder teknikker, hvis de går i stå med at skrive. Fx anbefaler vi, at man får sig en sekretær (dvs. en skrivehjælp) til at sidde ved tasterne, eller at man kan optage pludselige indfald og ideer på sin telefon, og derefter skrive dem ned (vi har også mange andre gode ideer).
Vi minder kunder om, at det er normalt at have dårlige skrivedage, derfor kan vi godt lide at sætte god tid af til samarbejdet med kunder, så vi ikke kommer i tidsnød.
Vi værdsætter læringsprocessen og ser den som rigtig vigtig. Når kunder skal ændre syn fra at være resultatorienteret til at være procesorienteret, er det vigtigt, at processen bliver lærerig og behagelig.
.jpg)
4. Vi synes, at det er en sport at finde fejl og rette dem
Vi retter ikke bare fejl, men vi forklarer altid, hvorfor vi mener, at noget i sproget, strukturen eller indholdet skal ændres.
Nogle gange beder vi kunder om at omformulere eller udbygge afsnit, og her kan vi godt lide at komme med gode eksempler som inspiration til, hvordan man kan gøre det.
5. Vi anbefaler hjælpemidler, hvis det er nødvendigt
Vi introducer kunder til hjælpeværktøjer som fx Grammarly, Words stavekontrol, litteraturlisteautomaten, ordnet.dk, sproget.dk eller retskrivningsordbogen.
Vi laver gerne opgaveskabeloner og giver eksempler på opgaver, så kunder har noget at læne sig op ad i skriveprocessen, da det kan virke motiverende ikke at skulle starte på et blankt stykke papir.