I arbejdsprocessen fokuserer Opgaveakademiet på, hvad du har brug for, når du skal skrive en opgave. Vi støtter dig i både planlægningen og udarbejdelsen af det skriftlige arbejde og er med dig hele vejen, så du ikke bliver frustreret og mister overblikket.
Når vi har aftalt, hvad Opgaveakademiet kan hjælpe dig med, planlægger vi sammen, hvordan vores tid skal fordeles over den periode, du har til din skriftlige opgave. Hvis det drejer sig om et speciale eller en anden omfangsrig opgave, kan vi sprede vejledningsmøderne over nogle måneder, og i andre tilfælde kan vi med kort varsel koncentrere vores mødeaktivitet over få dage.
Vi kan mødes personligt, tale sammen over telefonen eller mødes online via fx Zoom, Teams eller noget andet smart. Vi finder frem til den kombination af mødeformer, der passer bedst til dig og til den type skriftlige opgave, du arbejder på.
Opgaveakademiet fralægger sig ansvaret, hvis du fx vælger at plagiere, glemmer referencer eller udelader kilder i din litteraturliste. I princippet går vi ud fra, at du ønsker at overholde alle gældende regler for god akademisk tradition og naturligvis har sat dig ind i de specifikke formalia-retningslinjer på din uddannelsesinstitution. Opgaveakademiet kan selvfølgelig vejlede dig, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, så du helt undgår snyd.
I videoen møder vi Ida, som Opgaveakademiet har hjulpet med en SRP om lykke, arv og miljø i fagene dansk og biologi. I vores samarbejde har vi blandt andet fokuseret på formalia, fagenes metoder, opgavestruktur og den mundtlige prøve.
Opgaveakademiet består af Kristina Jensen og Ida Marie Sørensen, der har mange års erfaring fra gymnasieskolen, og meget ydmygt betragter sig selv som nogle af de dygtigste undervisere i Danmark.