En salme er en religiøs sang eller et et religiøst digt, der typisk bruges ved kristne gudstjenester og forskellige former for religiøse ceremonier.
Hvad kendetegner genren salme?
Salmer er en vigtig del af den kristne kulturarv, især i folkekirken i Danmark, hvor de bruges til at udtrykke fx tro, bøn, lovprisning og refleksion. Genren er kendetegnet ved dens lyriske udtryk.
Forskellige typer salmer
Der findes flere forskellige typer salmer. Her er et par eksempler:
Lovprisningssalmer – Udtrykker glæde og taknemmelighed over for Gud, skaberværket og paradis.
Klagesalmer – Udtrykker sorg, smerte og bøn om hjælp.
Bodssalmer – Handler om anger og ønsket om tilgivelse.
Kirkeårets salmer – Salmer knyttet til bestemte højtider som fx jul, påske og pinse.
Begravelsessalmer – Bruges til at give trøst og håb ved begravelser.
Formålet med salmer
Salmer tjener flere formål - her er nogle eksempler:
At formidle kristen tro og teologi.
At skabe en åndelig og meditativ stemning i gudstjenesten.
At give menigheden en mulighed for at deltage aktivt i gudstjenesten gennem fællessang.
At trøste og opmuntre i svære tider.
Indhold og form
Indholdet i en salme er ofte lyrisk og billedrigt - der bruges mange metaforer, sammenligninger, besjælinger og personifikationer. Salmer har ofte et klart kristent budskab om tro, håb, kærlighed og livets mening. Salmer arbejder også med en indholdsmæssig forklaringsramme, der fortæller menigheden om Guds unikke position i verdenshierarkiet (samt hendes ord og hensigter). Salmer er oftest traditionelt opbygget i strofer og verselinjer med et fast rimmønster og en fast rytme, hvilket gør dem lette at huske og synge.
Anvendelse af salmer
Salmer anvendes primært i kirkelige sammenhænge som fx:
Gudstjenester: søndagsgudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup, begravelse.
Højtider: jul, påske, pinse.
Privat andagt og bøn hjemme: salmesang og oplæsning af skrifter.
Skoler og højskoler: morgensang.
Salmer har en særlig evne til at samle menigheden i fællessang og give et åndeligt og kulturelt fællesskab. I Danmark har vi en lang tradition for salmedigtning med store salmedigtere som Thomas Kingo, Grundtvig og Brorson.

"Dejlig er den himmelblå"
Et eksempel på en Grundtvig-salme er den folkekære "Dejlig er den himmel blå" (1810). Her er første strofe:
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke,
os fra jorden op til sig,
os fra jorden op til sig.
Hvad karakteriserer "Dejlig er den himmelblå"?
"Dejlig er den himmelblå" er en julesalme, og den handler om Betlehemsstjernen og Jesu fødsel. Den beskriver, hvordan lyset fra himlen leder fx de hellig trekonger mod stalden i Betlehem, og hvordan stjernerne symboliserer håb og frelse, fordi den er gylden, og den blinker og smiler charmerende for at vise dem vejen til Jesusbarnet. Grundtvig bruger her et stærkt visuelt billede, der både er poetisk og let at forstå for menigheden.
Rytme og form
Salmen er bygget op med 6-linjede vers.
Den har en simpel og regelmæssig rytme (trokæer: trygstærk-trygsvag, trygstærk-trygsvag osv.), hvilket gør den let at synge.
Den indeholder enderim (fx blå/på og blinke/vinke), som skaber en harmonisk og syngbar tekst. Rimmønstret i samlen er: A A B B C C.
Melodien, der ofte bruges til denne salme, er rolig og meditativ, hvilket passer til julens budskab om glæde og fred.
Grundtvig havde en særlig evne til at kombinere teologisk dybde med smukke, letforståelige billeder, hvilket gør hans salmer tidløse. "Dejlig er den himmel blå" er stadig en af de mest elskede julesalmer i Danmark i dag.
Skal du arbejde med salmer?
Opgaveakademiet er trænede salmelæsere, og vi kan hjælpe dig, når du skal afdække fx rimmønstre, billedsprog og rytmen i en salme.