Typiske sprogfejl: bindestreg + endelserne -ende og -ene

Kort om hyppige sprogfejl

Undgå de typiske fejl i brugen af bindestreg, og sæt bøjnings-endelserne -ende og -ene korrekt

Listen over sprogfejl, som danskere begår, er åbenbart lang, og der er overraskende mange forskellige fejl, som begås mere eller mindre bevidst. Her er kortfattede regler for endnu to områder, hvor danskerne har brug for råd og tip for at undgå klassiske sprogfejl, som i disse to tilfælde især optræder i skriftlige tekster.

Brugen af bindestreg i skriftlig dansk

1) Deling af ord ved linjeskift i tekster. Vælg altid Automatisk i Orddeling under Layout for at få WORD til at dele ordene i din tekst korrekt.

2) I stedet for fælles orddel

søn‑ og helligdage (søndage og helligdage)
øre‑, næse‑ og halsspecialister
haveborde og ‑stole
vandre- og løbestier
de to‑ til treårige
8.‑, 9.‑ og 10.‑klasserne

3) Forkortelser

tv‑seriestart
wc‑papirholder
SAS‑pilot
cand.mag.‑uddannelsen
e‑mail
EU‑støtte
SF‑agtig
pvc‑holdig

Forkortelser, der kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små bogstaver, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:

aids‑ramt el. aidsramt (el. AIDS-ramt)
Nato‑øvelse el. Natoøvelse (el. NATO‑øvelse).

4) Taltegn, symboler, lyde

1900‑tallet
100‑meterløber el. 100‑m‑løber
80’er‑mode
3.‑pladsen
Chr. X‑statue
&‑tegn
Es‑klarinet
C‑durkoncert

5) Sammensætninger med sidestillede led

Lolland‑Falster
det rød‑hvide flag
dansk‑norsk‑svensk samarbejde
skole‑hjem‑samtale
olie‑eddike‑dressing
køkken‑alrum

6) Oprindelig fremmede sammensætninger

jiu‑jitsu‑klub
walkie‑talkie‑udstyr
legetøjs‑walkie‑talkie
cha‑cha‑cha

7) Gruppesammensætninger og ‑afledninger

væg til væg‑tæppe
slå om‑nederdel
science fiction‑roman
Vestre Landsrets‑dom
New York‑rejse
Peter Pan-agtig

8) Usædvanlige sammensætninger

iPhone‑applikation
serve‑es
Magritte‑udstilling
Almindingen‑vandring
bratsch‑streng

9) I betydningen 'fra ... til'

en returbillet København‑Århus
åbent mandag‑fredag 9‑17
300‑400 koncertgæster

‍

Endelserne -ende og -ene

Det stumme d i endelsen -ende betyder, at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som fx løbende, skælvende, bindende, lydende og skinnende blandes derfor tit sammen med løbene, skælvene, bindene, lydene og skindene.

Regel: Ordklassen bestemmer!
1) Verber (udsagnsord) får endelsen -ende
2) Substantiver (navneord) får endelsen -ene

Her er eksempler på, hvordan ordklasserne bestemmer endelserne:

En stor hund kom løbende gennem parken (at løbe = verbum = løbende)
Racerkøreren har vundet alle løbene i denne sæson (et løb = substantiv = løbene)
Aftalen er desværre bindende (at binde = verbum = bindende)
Bindene om sårene udskiftes jævnligt for at undgå bakterier (et bind = substantiv = bindene)
Indbyggerne i Pompeji følte skælvene fra vulkanen Vesuv (et skælv = substantiv= skælvene)
Indbyggerne løb skælvende gennem Pompejis gader (at skælve = verbum = skælvende)
Solen stod højt og skinnende på den blå sommerhimmel (at skinne = verbum = skinnende)
Skyd bjørnene først, og sælg dernæst skindene (et skind = substantiv = skindene)

Adjektiver (tillægsord) som fx:

bedrevidende
imødekommende
pågældende
sideløbende
spændende
tilbageholdende

er selvstændige ord og kan ikke skifte betydning, så de kan derfor aldrig have endelsen -ene.

Find råd og regler på sproget.dk, Dansk Sprognævn og ordnet.dk.