Specialekramper

Studerende knækker nakken på specialet, der aldrig afleveres

Uforløste specialer er en folkesygdom blandt unge studerende.

af Johannes Quist og Christian Øhlenschlæger

Hvor tit har vi ikke hørt om folk stryge igennem et 5-årigt uddannelsesforløb, for så til sidst at knække nakken på specialet, der aldrig afleveres?

En kedelig tendens og en statistik, vi gerne så os selv udeblive fra. Ikke desto mindre var virkeligheden for os, at vi var godt på vej til at blive indrullet i netop denne triste statistik, da vi i foråret og sommeren 2020 beskæftigede os med vores eget speciale. Men hvorfor er det så forbandet svært at få et kandidatspeciale produceret og afleveret til tiden? I fem år havde vi afleveret snesevis af opgaver, så hvorfor var den sidste i rækken så problematisk? Måske er det den store arbejdsbyrde, som er forbundet med specialet? Måske gemene lukkenerver? Eller måske var det frygten for jobcentret, som lurede på den anden side af en færdiggjort uddannelse?

Hvad end der er tilfældet, var vi pressede som aldrig før, hvorfor vi i sommeren 2020 tog kontakt til Opgaveakademiet.

Vi kontaktede Opgaveakademiet, og beslutningen bar frugt. Opgaveakademiets skrivekonsulenter viste sig nemlig, som essentielle sparringspartnere, idet deres ekspertise og kompetencer i forbindelse med større opgaver virkelig satte gang i hjulene. Gennem vejledning, skriveøvelser og specialiserede workshops fandt vi gnisten, der tændte den kreative og akademiske ild, hvilket i sidste ende var stærkt medvirkende til, at vi i efteråret 2020 langt om længe kunne aflevere vores kandidatspeciale.

Opgaveakademiet viste sig at være den hjælp, vi havde brug for, og deres indsats var i sidste ende katalysatoren, der tillod os ikke at blive en del af en ellers sørgelig statistik.