Hvad er en problemformulering?

En problemformulering er et klart og præcist spørgsmål eller en påstand, der afgrænser og fokuserer din opgave. Det er som et kompas, der guider dig gennem dit arbejde og sikrer, at du holder dig på sporet.

At skrive en opgave handler om at undersøge noget konkret. Det er ikke nok at have et bredt emne. Du skal finde en bestemt vinkel, et spørgsmål eller en påstand, som du vil undersøge nærmere. En problemformulering er som en dør ind til din opgave. Den åbner op for en dybere analyse og giver din opgave et klart fokus. En god problemformulering tager udgangspunkt i din faglige nysgerrighed og stiller et spørgsmål, som du gerne vil finde svaret på.

Uden den risikerer du at fare vild i et hav af informationer. En god problemformulering giver din opgave en tydelig retning og hjælper dig med at holde fokus. Det er som at bygge et hus - uden en grundplan ender du med en bunke mursten.

Hvorfor er en problemformulering vigtig?

- Afgrænsning: Den hjælper dig med at indskrænke dit emne og undgå at skrive om alt for meget.

- Fokus: Den sikrer, at du har et klart mål for din opgave.

- Struktur: Den giver din opgave en rød tråd og gør det nemmere for læseren at følge med.

- Vurdering: Den gør det muligt for din lærer eller censor at vurdere, om du har besvaret det stillede spørgsmål.

Hvordan laver man en god problemformulering?

En god problemformulering er et specifikt spørgsmål, der kræver en dybdegående undersøgelse. Den skal være ny og original, og den skal bygge på eksisterende forskning. Undgå ja/nej-spørgsmål og alt for brede emner. En god problemformulering guider dig mod en velafgrænset og meningsfuld analyse.

- Vær specifik: Undgå vage og brede formuleringer.

- Stil et spørgsmål: En god problemformulering indeholder ofte et spørgeord som "hvorfor", "hvordan" eller "i hvilken udstrækning".

- Relatér til faget: Din problemformulering skal være relevant for det fag, du skriver opgaven i.

- Vær undersøgende: Din problemformulering skal invitere til undersøgelse og diskussion.

Du kan læse, hvordan man laver en skarp problemformulering her.

Eksempler på problemformuleringer:

- Dansk: "I hvilken udstrækning bidrager sproget til at skabe identitet i Jonas Linds novelle 'Skygger'?".

- Historie: "Hvordan påvirkede den industrielle revolution arbejdernes levevilkår i England i perioden 1800-1850?"

- Matematik: "Hvordan kan man bestemme arealet af en cirkel ved hjælp af integration?"

Husk: En god problemformulering er ikke noget, du bare finder på. Det kræver ofte, at du sætter dig grundigt ind i dit emne og overvejer forskellige vinkler. Det kan sagtens være, at andre har besvaret din problemformulering tidligere, men der kan være kommet ny information siden. 

Det kan også være, at din underviser har stillet dig problemformuleringen for at vurdere, hvor dygtig du er til at analysere og forstå eksisterende viden og formidle det på en tydelig og klar måde.

På videregående uddannelser stilles der naturligvis helt andre krav til, at din problemformulering muligvis skal bidrage med ny viden. Derfor kan en problemformulering blive mere specifik, når man er ekspert på et bestemt område og for eksempel skal skrive en PhD-opgave.